Interviewoptagelse: de spørgsmål, vi hører oftest fra nye kursister

Hvor meget skal jeg forberede, før jeg trykker på optag?

Det er det første, næsten alle spørger om, og svaret er mindre dramatisk, end mange tror. Du skal ikke have et færdigt manuskript med spørgsmål i fast rækkefølge. Du skal vide, hvad interviewet skal bruges til, hvem gæsten er, og hvilke tre eller fire ting du gerne vil have svar på. Resten finder du undervejs, hvis du lytter.

Jeg beder kursisterne skrive én sætning om, hvad afsnittet skal fortælle lytteren. Kan du ikke skrive den sætning, er du ikke klar. Derefter laver vi en liste over emner frem for spørgsmål og vælger en åbning, der får gæsten til at fortælle noget konkret, for eksempel en bestemt dag eller en bestemt situation.

Research betyder ikke, at du skal vide alt. Læs det, gæsten selv har skrevet, find to eller tre ting, du oprigtigt er nysgerrig på, og noter dem. Når du er nysgerrig, mærker gæsten det, og svarene bliver længere og mere levende.

• Skriv en sætning om, hvad afsnittet skal fortælle
• Lav emner, ikke et manuskript med faste spørgsmål
• Find to eller tre ting, du oprigtigt vil vide mere om

Hvordan får jeg en nervøs gæst til at slappe af?

De fleste gæster har aldrig siddet foran en mikrofon, og mikrofonen gør dem stive. Det løser du ikke med gode råd om at slappe af. Du løser det ved at tage tid, før optagelsen starter. Hav en kop kaffe, fortæl hvordan samtalen kommer til at forløbe, og sig tydeligt, at I kan stoppe og tage et svar om, hvis det er nødvendigt.

Jeg plejer at sige til gæsten, at lyden ikke bliver brugt, før vi begge er tilfredse. Det tager et stort pres af. Start gerne med et spørgsmål, som gæsten kan svare på uden at tænke, for eksempel hvordan vedkommende kom til sit arbejde eller sin interesse.

Dit eget kropssprog betyder også noget. Se gæsten i øjnene, nik, og undlad at kigge på din liste hele tiden. Hvis du selv virker rolig, smitter det. På kurset øver vi netop dette: to kursister interviewer hinanden, og bagefter lytter vi til, hvor samtalen blev løs, og hvor den blev stiv.

Hvorfor lyder mine optagelser dårligere end samtalen føltes?

Det er det spørgsmål, der kommer dagen efter første øvelse. Øret filtrerer en del støj fra, når vi står i et rum og taler, men en mikrofon tager alt med: køleskabets brummen, ekkoet fra en tom væg, en stol der knirker. Derfor lærer du først at lytte til rummet, før du lærer at lytte til gæsten.

Vælg et lille rum med bløde ting omkring dig, som sofa, gardiner og tæpper. Sluk for alt, der summer, og luk vinduet. Tag en kort prøveoptagelse på tredive sekunder, og hør den igennem med hovedtelefoner. Det tager tre minutter og sparer dig for en optagelse, du ikke kan bruge.

Sæt dig også tæt på hinanden og hold samme afstand til mikrofonen under hele samtalen. Hvis gæsten læner sig frem og tilbage, bliver niveauet ujævnt, og det kan være svært at rette bagefter. Bed gæsten om at sidde, som vedkommende sidder bedst.

• Lyt til rummet med hovedtelefoner, før du starter
• Vælg et rum med bløde overflader og sluk for summende ting
• Tag en prøveoptagelse på tredive sekunder

Hvad gør jeg, når interviewet foregår ude i felten?

Feltoptagelser giver ofte den bedste lyd i fortællingen, fordi lytteren kan høre stedet. Men de er også dem, der oftest går galt. Besøg gerne stedet først, hvis du kan, og find et hjørne uden vind, trafik og pludselige lyde. Spørg om, hvornår der er roligst.

Hav altid hovedtelefoner på, så du hører det samme som mikrofonen. Det er den vigtigste vane i felten. Optag også et minuts stilhed på stedet, den såkaldte rumtone, så du har noget at lægge ind i redigeringen, hvis du skal dække et hul.

Tag noter om, hvad der sker rundt om samtalen. Lyden af en dør, en kaffemaskine eller børn i baggrunden kan senere blive en del af historien, hvis du har optaget den bevidst. På kurset øver vi både en rolig optagelse indendørs og en mere urolig udendørs, så du mærker forskellen.

Hvad gør jeg, hvis gæsten svarer kort eller afviger fra emnet?

Korte svar er ikke et problem, men en invitation til at spørge videre. Brug opfølgende spørgsmål som hvordan var det, hvad tænkte du dengang, eller kan du give et eksempel. Et eksempel er næsten altid bedre lyd end en forklaring.

Hvis gæsten drejer væk fra emnet, skal du ikke afbryde hårdt. Lyt, og spørg dig selv, om det nye spor er mere interessant end dit eget. Nogle gange er det. Hvis ikke, kan du sige, at det er spændende, og at du gerne vil vende tilbage til noget, gæsten sagde før.

Lad der være pauser. Mange interviewere fylder stilheden for hurtigt, og så mister de det, gæsten var ved at sige. Tæl stille til tre, før du stiller næste spørgsmål. Det kræver øvelse, og det er en af de ting, vi træner tydeligt i lydøvelserne.

• Bed om et eksempel frem for en forklaring
• Tæl til tre i en pause, før du taler
• Følg et nyt spor, hvis det er stærkere end dit eget

Skal jeg have godkendelse, og hvad gemmer jeg?

Fortæl altid gæsten, hvad optagelsen skal bruges til, og hvor den kan komme til at blive hørt. Sig det højt i starten af optagelsen, så det ligger på lyd. Det er ærligt over for gæsten, og det beskytter dig, hvis der senere opstår tvivl om aftalen.

Spørg også, om gæsten ønsker at høre eller læse citater, før afsnittet udgives. Du er ikke forpligtet til at lade gæsten bestemme over dit indhold, men en klar aftale på forhånd sparer begge parter for misforståelser. Skriv aftalen ned med dato og navn.

Gem de originale optagelser, også dem du ikke bruger. Giv filerne et navn med dato og gæst, og læg dem i en mappe, du kan finde igen. Det lyder kedeligt, men det er den vane, der gør dig til en producent, du selv kan stole på.